Skilte forældre skal give slip på hinanden – ikke på samarbejdet om børnene

Højkonflikt

Børn

Skilsmisse

Sinne Pedersen

Autoriseret psykolog

”Det kan lyde paradoksalt, men man kan sige, at forældre i højkonflikte skilsmisser på mange måder ikke er blevet helt skilt. Og det giver faktisk god mening. Det fortæller os noget om, at det at blive skilt er virkelig svært. Og de følelsesmæssige belastninger, der kan følge med at etablere sig som skilt familie, kan komme bag på mange.”

Ordene kommer fra Sinne Pedersen. Hun er psykolog hos Styrk Familierne, og igennem flere år har hun arbejdet terapeutisk med skilte forældre. Også med forældre, der sidder fast i en højkonflikt skilsmisse.

Her ser hun et paradoks, der ofte går igen.

For nok forsøger mange forældre i en højkonflikt skilsmisse at have så lidt med hinanden at gøre som muligt. Og de følelser, de giver udtryk for i forhold til hinanden, er alt andet end positive.

Men samtidig er de typisk tæt forbundne i den forstand, at de følelsesmæssigt bliver meget påvirket af den andens handlinger.

Ingenmandsland

”Det kan være en mor, der bliver voldsomt frustreret over fars måde at forvalte sengetider på og derfor kommer til at blande sig og pege på alt det, hun oplever, at faren gør forkert. Eller en far, der føler sig kritiseret eller utilstrækkelig på grund af morens indblanding, og som dermed kommer til at lukke ned for al kontakt til moren.”

”Man kan godt sige, at de ikke er blevet helt skilt,” fortæller Sinne Pedersen.

For psykologen er det et kendetegn ved de omtrent 10% af alle skilsmisser, der ender som højkonflikte skilsmisser, at de skilte forældre sidder fast et sted, hvor de reagerer voldsomt på, hvad den anden gør og mener. Her kan betydningen af selv små handlinger vokse sig store.

”Man kan formulere det sådan, at forældrene er fanget i et ’ingenmandsland’, hvor parforholdet godt nok er brudt endeligt sammen, men hvor forældrene endnu ikke er nået til at etablere de følelsesmæssigt afklarede rammer om forældresamarbejdet og den nye tilværelse som skilt familie.”

Fordi de elsker deres børn

Ifølge Sinne Pedersen havner stort set alle skilte forældre i et ingenmandsland i den første tid efter en skilsmisse. Det er en helt naturlig konsekvens af at gå fra hinanden.

”Man går fra at være et par og bo som familie under samme tag til at skulle etablere noget nyt. Man skal sige farvel til hinanden som par – og goddag til hinanden som forældre, der fortsat skal samarbejde om børnene. Med en skilsmisse er der således brug for en omlægning af relationen. Det er en proces, der kræver omstilling, og som tager tid for langt de fleste,” siger Sinne Pedersen.

Man skal sige farvel til hinanden som par – og goddag til hinanden som forældre, der fortsat skal samarbejde om børnene. Med en skilsmisse er der således brug for en omlægning af relationen.”

– Sinne Pedersen, psykolog hos Styrk Familierne

Hun peger på, at når det for nogle forældre bliver en meget kompliceret og konfliktfyldt vej at gå, skal man vide, at konflikterne ofte også opstår ud af en kæmpe kærlighed.

”Forældrene elsker deres børn, og de er ofte i gang med at beskytte sig selv og børnene. Med afsæt i den kærlighed kan de komme til at kæmpe mod hinanden. F.eks. over forskellige sengetider i de to hjem. De kan blive kritiske og bebrejde hinanden, komme til at blande sig eller trække sig fra hinanden, og det er med til at fastholde et negativt mønster.”

Du kan ikke kontrollere den anden

Når Sinne Pedersen møder skilte forældre, der opsøger terapi og rådgivning hos Styrk Familierne, hjælper hun bl.a. forældrene med en ting:

At give slip på illusionen om, at de kan kontrollere eller ændre hinanden.

”Forældre kan havne der, hvor det eneste, de kan få øje på, er alt det, den anden forælder gør forkert eller ligefrem skadeligt. Og selvom de hver især prøver og prøver og prøver, at få den anden til at forandre sig – så kan det ikke lade sig gøre. Det er en illusion,” konstaterer psykologen.

I stedet kan man forsøge at få øje på, hvad man selv kan gøre.

”For den enkelte forælder ligger der bl.a. et vigtigt stykke arbejde i at acceptere, at ens liv ikke blev, som man måske håbede på, dengang man stiftede familie sammen, og at man har mistet en kærlighed og en drøm om en fælles fremtid. Der kan være brug for at acceptere, at man er blevet såret eller svigtet af den anden, og at man med skilsmissen nu har mistet tid med sine børn og må undvære fuld indflydelse på børnenes hverdag.”

”Man må også prøve at acceptere, at man ikke kan ændre, hvad ens ekspartner siger og gør. Og man er nødt til at acceptere, at man faktisk selv bidrager til et negativt mønster og er en del af det, der bliver konfliktfyldt. Ikke fordi man vil det sådan, men fordi det er det eneste, man har været i stand til,” fortæller Sinne Pedersen.

Forældre kan havne der, hvor det eneste, de kan få øje på, er alt det, den anden forælder gør forkert eller ligefrem skadeligt. Og selvom de hver især prøver og prøver og prøver, at få den anden til at forandre sig – så kan det ikke lade sig gøre. Det er en illusion.”

– Sinne Pedersen, psykolog hos Styrk Familierne

Reducer konflikterne – for børnenes skyld

Psykologen understreger, at når forældre er meget kritiske og bebrejdende overfor hinanden, eller de kommer til at spille hinanden ud mod hinanden, kan børnene hurtigt blive i tvivl om, hvem de trygt kan vende sig mod.

”Hvem skal børnene holde med? Hvem skal de stole på? Vi ved fra forskningen, at den følelsesmæssige uro og usikkerhed, som børn mærker ved at vokse op i en konfliktfyldt forældrerelation, kan være rigtig skadelig for børnene. Derfor er det så afgørende at prøve at reducere konfliktniveauet i familien.”

For nogle skilte forældre bliver accept-arbejdet det største og vigtigste sted at starte.

”Hvis man kan acceptere, at man som far eller mor har kæmpet mod hinanden ud fra de bedste intentioner, men at det faktisk har haft en negativ effekt – både på børnene og på det mønster, der er med den anden forælder – så er man lykkedes med noget vigtigt. Dén erkendelse og accept kan i sig selv komme til at betyde noget rigtig godt for børnene og for forældresamarbejdet,” understreger Sinne Pedersen.

Fra sit terapeutiske arbejde med skilte forældre kender hun dog alt til, at det kan være en stor mundfuld og vanskeligt at få sat gang i nye processer i den skilte familie.

”Oplever man, at konflikterne med ens ekspartner har sat sig lidt for godt fast, så er det meget naturligt og forståeligt, at man kan have brug for hjælp til at omlægge relationen. Kan man ikke komme ud af konflikterne på egen hånd, og går det ud over forældresamarbejdet, så er der brug for at række ud efter professionel terapeutisk hjælp. Vi skylder vores børn at gøre det.”

Tre spørgsmål du kan stille dig selv efter en skilsmisse:

På hvilke måder har jeg oplevet, at mit liv ikke udviklede sig, som jeg havde håbet?
Har jeg accepteret – og måske endda sørget over – at sådan blev tingene, og det kan jeg ikke ændre på?
Hvis jeg kunne give slip på kampen om at forandre den anden, hvad bliver der så plads til i stedet?

Éndagskursus

Kursus for skilte forældre

Et éndagskursus til forældre, der vil bevare og styrke samarbejdet om børnene efter skilsmissen. Et kursus kan starte en god proces i jeres skilte familie. I kan deltage sammen eller på forskellige datoer.