Én konflikt går igen hos par i sammenbragte familier

Psykologen foreslår: Forsøg at indtage nye positioner

”I vores terapeutiske arbejde og på vores kurser peger vi på, hvordan man som par kan prøve at bryde den uhensigtsmæssige dynamik. Det kan man gøre ved, at begge parter forsøger at indtage nogle nye positioner.”

Med henvisning til den internationalt anerkendte psykolog på området, Patricia Papernow, fremhæver Else Marie Schmidt Andersen, at bonusforælderen har en vigtig opgave i at arbejde for ’connection before correction’.

Med det menes, at bonusforælderen først og fremmest skal arbejde på at skabe en varm og tryg relation til sit bonusbarn. F.eks. ved at prioritere tid sammen med barnet, vise interesse for, hvad han eller hun går op i, og i det hele taget fokusere på at være nærværende og forstående.

”At bonusforælderen får skabt et følelsesmæssige bånd til sit bonusbarn er en forudsætning for, at bonusforælderen med tiden kan begynde at stille krav. Ellers vil det højst sandsynligt skabe protester hos barnet og give mere bøvl.”

Ifølge Else Marie Schmidt Andersen ligger der også for den biologiske forælder en vigtig opgave. Her gælder det, at han eller hun er ’still the parent’ – for igen at bruge Patricia Papernows ord.

”Det er vigtigt, at den biologiske forælder tager ansvaret for opdragelsen og fortsat sætter tydelige grænser og alderssvarende krav til børnene. Som biologisk forælder har man inviteret en anden voksen ind i sit hjem og i sine børns liv. Derfor må man forsøge at skabe nogle rammer – f.eks. om regler, opgaver og måder at tale på – så både børn og bonusforælder kan trives. Det er ikke en let ting, men det er en opgave, som den biologiske forælder må tage på sig,” understreger Else Marie Schmidt Andersen.

Det kan blive rigtig godt

For parret, som Else Marie Schmidt Andersen havde i terapi, blev det et vendepunkt, da de i fællesskab forstod, hvilke uhensigtsmæssige riller de var røget ind i.

”De begyndte gradvist at gøre noget andet. Kvinden skruede op for at være mere positiv, udvise større interesse og lave flere hyggelige ting med sine to bonusbørn,” fortæller psykologen.

”Og faren forsøgte at fokusere mere på at inddrage børnene og stille krav – f.eks. til oprydning i hjemmet, hvilket betød noget for hans kæreste. Han tog rollen som forælder på sig og blev mere tydelig om de ting i opdragelsen, han havde håndhævet før, men som med tiden var gledet i baggrunden.”

Ifølge Else Marie Schmidt Andersen kan meget forandre sig i en positiv retning, når både bonusforælder og biologisk forælder lykkes med at flytte sig fra den meget fastlåste opdragelsesstil.

”Der kan komme en bedre balance parret imellem. Ikke mindst kan børnene blive gladere for at være derhjemme, fordi de får adgang til en tættere relation til deres bonusforælder, og fordi de kan se, at de voksne har det godt sammen,” siger psykologen.

”Det er også vigtigt at sige, at det er en kompleks familieform, og at det vil tage tid at falde til i en sammenbragt familie. Som par kan man meget nemt havne i en konflikt om opdragelsen af ’dine’ eller ’mine’ børn. Men lykkes man med at arbejde med de konflikter, der uundgåeligt vil opstå, kan både børn og voksne komme til at trives i den sammenbragte familie – og over tid komme til at holde rigtig meget af hinanden.”