Her finder du vores projekter og indsatser, som tilbyder hjælp til den skilte familie.
Kursus til skilte forældre
Styrk Familiernes “Kursus i fælles forældresamarbejde” er et kursus målrettet skilte forældre, der ønsker at styrke kommunikation og samarbejde efter skilsmissen.
Kurset er udviklet af Styrk Familierne i 2016, dengang under navnet Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF). Kurset er baseret på principperne fra PREP, men tilpasset eks-par, der i endnu større grad kan have gavn af redskaber til at kommunikere og samarbejde konstruktivt, så børnene får de bedst mulige betingelser for at trives. Projektet er evalueret af VIVE, som blandt andet har undersøgt effekten af KIFF-kurset i forhold til den daværende Statsforvaltnings tilbud til skilte familier.
Styrk Familierne står for at opdatere “Kursus i fælles forældresamarbejde”, og kurset afholdes jævnligt.
Behandlingsprogram til familier i højkonflikte skilsmisser
”Sammen om Børnene – én familie ad gangen” er et behandlingsprogram for familier i højkonflikte skilsmisser med metoder til at reducere forældrekonflikter og øge trivslen hos børn og skilte forældre.
Behandlingsprogrammet hører til de første af sin art i Danmark og baserer sig på det internationalt anerkendte program “No Kids in the Middle”.
Styrk Familierne udviklede og afprøvede ”Sammen om Børnene” som en flerfamilieintervention i en 3-årig periode fra 2019-2022. Det skete i et samarbejde med Aarhus Kommune og med støtte fra Socialstyrelsen, og projektet blev evalueret af VIVE.
Med udviklingen af behandlingsprogrammet placerer Styrk Familierne sig som en af landets specialister i arbejdet med familier i højkonflikte skilsmisser. Stadigt flere kommuner og fagpersoner efterspørger uddannelse og træning i metoder og tilgange fra ”Sammen om Børnene”.
Grupper til skolebørn med skilte forældre
”Delebørn – hele børn” er et projekt, der har til formål at skabe samtalegrupper for børn med skilte forældre og dertil uddanne fagfolk til at lede grupperne og støtte børn i skilsmisser.
I projektperioden fra 2014-2017 deltog over 1.000 børn i alderen 8-16 år i en børnegruppe. Desuden blev 100 lærere og pædagoger uddannet børnegruppeledere og mindst 1.500 lærere, pædagoger og andre relevante fagpersoner fik øget viden om børn i skilsmisser. ”Delebørn – hele børn” blev gennemført af Styrk Familierne i samarbejde med Kolding, Randers og Egedal Kommune og med støtte fra Egmont Fonden.
Også i dag afholder Styrk Familierne børnegrupper for børn med skilte forældre og tilbyder som de eneste i landet den certificeringsgivende Børnegruppe-uddannelse til lærere, pædagoger og andre fagpersoner.
Grupper til yngre børn med skilte forældre
Leopolds grupper er børnegrupper til yngre børn (4-6 år) med skilte forældre og en tilhørende overbygningsuddannelse til allerede certificerede børnegruppeledere.
Projektidéen opstod på baggrund af gode erfaringer med ”Delebørn – hele børn”. Særligt Kolding Kommune efterspurgte, at også børn i børnehaven kunne få adgang til gruppeforløb med et aldersvarende materiale med fokus på skilsmissen.
Derfor udviklede Styrk Familierne de såkaldte Leopolds grupper samt en éndags overbygning til Børnegruppe-uddannelsen. Landet over afholdes der fortsat Leopolds grupper, hvor forløb og materiale særligt henvender sig til de ældste børn i børnehaven og børn i børnehaveklassen. Grupperne ledes typisk af pædagoger, lærere og sundhedsplejersker. Alle børnegruppeledere er uddannet hos Styrk Familierne.
Læs mere om Børnegruppe-uddannelsen / Overbygning for certificerede her
Grupper til efterskoleelever med skilte forældre
Projektet har til formål at uddanne efterskolelærere til at afholde gruppeforløb for efterskoleelever med skilte forældre. Også unge med skilte forældre har glæde af at dele deres tanker og følelser med jævnaldrende i en lignende situation, så de oplever, at de ikke står alene efter forældrenes skilsmisse.
Derfor afprøvede Styrk Familierne i samarbejde med Efterskoleforeningen i 2023 en Børnegruppe-uddannelse målrettet efterskolelærere. I projektperioden fra 2023-24 opnåede de første efterskolelærere fra samlet seks efterskoler certificering, og de kan fremover afholde gruppeforløb for efterskoleelever med skilte forældre.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Før hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi ønsker nemlig at styrke
familierne i hele landet.
Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen
– fordi en håndsrækning til de voksne
er en gave til børn.