Afdelingsleder for Vores Parforhold
Afdelingsleder for Vores Parforhold
Susanne Stilling er autoriseret psykolog og leder af Afdelingen for Vores Parforhold hos Styrk Familierne i København, hvor hun har været ansat siden 2021. Som afdelingsleder står Susanne i spidsen for udviklingen, implementeringen og udbredelsen af indsatsen Vores Parforhold, herunder kontakten til Aarhus Universitet og samarbejdskommunerne samt den daglige ledelse af projektteamet. Susanne har en baggrund som psykolog, og i over 15 år har hun beskæftiget sig professionelt med børn, unge og familiers trivsel gennem ansættelser i kommunalt og privat regi. Opgaverne har bl.a. omfattet par- og individuel terapi, forældrerådgivning, undervisning af par og fagfolk, ligesom hun har fungeret som supervisor indenfor par-, børne- og familieområdet. Susanne har også tidligere været ansat i en stilling som parterapeut hos Styrk Familierne.
Susanne er leder af Afdelingen for Vores Parforhold hos Styrk Familierne i København.
”Som menneske og fagperson brænder jeg for at skabe trygge opvækstrammer for alle børn og sikre, at forældre får hjælp til at stå med hinanden i den svære opgave, det til tider kan være at være forældre sammen. Derfor er det for mig forbundet med glæde og stolthed at stå i spidsen for så ambitiøs en indsats som Vores Parforhold, hvor samarbejdet mellem os som NGO, Aarhus Universitet og kommunerne gør det muligt at stille hjælp til parforholdet til rådighed for flest mulige forældre. Jeg er imponeret over, hvad vi kan lykkes med i flok, og over det engagement og den villighed jeg møder hos alle vores samarbejdspartnere til at finde nye veje i den fælles bestræbelse på at styrke både børns og voksnes trivsel. Dét gør hverdagen både sjov, udfordrende og ikke mindst meningsfuld.”
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Før hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi ønsker nemlig at styrke
familierne i hele landet.
Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen
– fordi en håndsrækning til de voksne
er en gave til børn.