Psykiater
Jørgen Due Madsen er overlæge, speciallæge i psykiatri og specialist i psykoterapi og supervision. Han har på frivillig basis været med til opbygningen af Styrk Familierne fra starten af i 2004, dengang det hed Center for Familieudvikling. Siden 2009 har han været ansat med henblik på faglig opbygning af Center for Psykiatri og Eksistens, som i dag er en afdeling under Styrk Familierne. Jørgen har en omfattende psykiatrisk og psykoterapeutisk uddannelse og erfaring i psykodynamisk og kognitiv terapi både individuelt og i gruppe, ligesom han har langvarig erfaring med eksistentiel terapi og familiebehandling. Han har udgivet artikler og bøger om psykiatriske og eksistentielle spørgsmål, og sammen med sin hustru, Annette Due Madsen, skrev han igennem 25 år hver fredag i Kristeligt Dagblads brevkasse ”Spørg om Livet”.
Jørgen er en del af Afdelingen for Individuel og Eksistentiel Terapi hos Styrk Familierne i København.
“Jeg har mere end 35 års erfaring med psykiatrisk behandling. I alle årene har jeg været optaget af at lytte til, respektere og finde veje og hjælp til mennesker, som er ramt af livsomstændigheder eller forskellige slags traumer, og som mærker angstens mange afskygninger eller depressionens mørke. Det er vigtigt for mig at give rum til spørgsmål, tanker og følelser, som måske ikke har kunnet få udtryk så mange andre steder, herunder de eksistentielle spørgsmål om tro og mening, livet og døden. Jeg har tidligere været overlæge i Hillerød og på Ballerup Psykiatrisk Center. Størst indtryk og inspiration fik jeg ved fem års ansættelse på det diakonale psykoterapisygehus Modum-Bad i Norge, hvor familieperspektivet var prioriteret i behandlingen. Det var også her, jeg fik indblik i og interesse for at arbejde med tryghed og trivsel for mennesker, som var udstationerede i udlandet, uanset om de var alene eller sammen med familien. I den sammenhæng har jeg været afsted på faglige rejser til flere lande i Afrika og Asien, og jeg har talt med et stort antal mennesker både før, under og efter en udstationering.”
– Jørgen Due Madsen
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Før hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi ønsker nemlig at styrke
familierne i hele landet.
Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen
– fordi en håndsrækning til de voksne
er en gave til børn.