Ina Dons Bliksted

Autoriseret psykolog

Ina Dons Bliksted

Ina Dons Bliksted er autoriseret psykolog og parterapeut, og hun har siden 2014 arbejdet med at fremme sunde par- og familierelationer både hos Styrk Familierne og andre NGO’er. Dette igennem individuel terapi samt par- og familieterapi. Hertil har Ina specifik viden om og erfaring med at arbejde med par, hvor den ene eller begge er vokset op med misbrug hos forældrene, og hvor opvæksten kan sætte sig spor, når parret selv skal stifte familie. Inas specialområder er arbejdet med par, skilte forældre og familier. Hos Ina er det altid relationen, der er i fokus samt de dynamikker, vi alle kan blive fanget af, og som forhindrer os i at skabe den kontakt, vi ønsker til vores partner, ekspartner eller børn. I parterapien tager Ina afsæt i metoden emotionsfokuseret parterapi (EFT). I arbejdet med skilte og familier trækker Ina desuden på sin familieterapeutiske uddannelse i mentaliseringsinspireret systemisk terapi.

 

Ina er en del af Afdelingen for Par- og Skilsmisseterapi hos Styrk Familierne i Aarhus.

 

 

”Når jeg møder nye par og familier, er jeg i høj grad optaget af at skabe et trygt rum, da netop trygheden er en forudsætning for at kunne undersøge og på sigt forandre nogle af de mønstre, der vanskeliggør den gode kontakt mellem parret eller familiemedlemmerne. Med respekt, omsorg og nysgerrighed hjælper jeg parterne til at få øje på og forstå de mønstre, der igen og igen fanger dem. Det er, når vi forstår mønstret og opdager, at det er mønstret, der er monstret – og ikke dig eller mig – at vi får nye handlemuligheder og erfaringer med skabe den kontakt, vi ønsker. Som terapeut er mit primære arbejde dermed at hjælpe par og familier til at bryde de negative samspilsmønstre og få nye erfaringer, som gør det muligt at genskabe en tryg kontakt med hinanden.”

 

– Ina Bliksted