Om os

Vi er en NGO, der er sat i verden for at styrke familierne – for samfundets, forældrenes og ikke mindst børnenes skyld.

 

Vi arbejder for at fremme den offentlige samtale om familiens betydning for børns trivsel. Og vi tilbyder en håndsrækning til forældrenes indbyrdes relation, hvad enten man danner par med børnenes anden forælder, er skilt eller lever i en sammenbragt familie. Centralt står også vores uddannelser til fagfolk, som er beskæftiget på familieområdet.

 

Find vores mission og vision her

""

Vores værdier

Faglighed

Vi baserer vores arbejde på forskning, solid psykologfaglighed og over 20 års specialiseret erfaring med, hvordan man kan styrke familiernes trivsel ved at arbejde med relationerne. Vores hjælp til forældre, vores uddannelser til fagfolk og vores landsdækkende indsatser udvikles på basis af dokumenterbare resultater i samarbejde med danske og internationale forskere og praktikere.

Samfundsansvar

Vi stiller gratis tilbud til rådighed for forældre i hele landet. Og vi bidrager med vores psykologfaglige viden i den offentlige samtale og ved at indgå i dialog med meningsdannere, politikere og beslutningstagere. Igen og igen peger vi på familiens betydning og på den nødvendige håndsrækning til forældrene – ikke mindst til gavn for børnene i vores samfund. 

Næstekærlighed

Vi insisterer på, at alle mennesker har værdi. Vi byder derfor alle velkomne uanset familiens form, og vi lægger vægt på, at ethvert møde baserer sig på en varm menneskelighed, interesse og respekt. Det gælder i terapien, på vores kurser og uddannelser og i mødet med kollegaer, frivillige eller samarbejdspartnere.

""

Projekter og indsatser

Vi står bag en række projekter og indsatser, som er funderet i formålet om at styrke familierne. Flere af vores aktiviteter er bredt kendt gennem mange år og tilbydes rundt om i landet, og vi udvikler stadig nye tiltag indenfor par-, skilsmisse- og familieområdet.

Ansatte og bestyrelse

Hos Styrk Familierne er vi knapt 40 ansatte. Heriblandt højt specialiserede psykologer, undervisere og medarbejdere til vores folkeoplysningsindsats. Derudover har vi en bestyrelse med solid faglig repræsentation og omkring 35 frivillige rådgivere tilknyttet Partelefonen. Find alle ansatte og bestyrelsen her.

""

Fondssamarbejde

Ole Kirk's fond
Egmont
Østifterne
Mary Fonden

Samarbejdspartnere

Aarhus universitet
Alexandra Instituttet
Headspace Family
Tuba
Veteran Centret

Samarbejdskommuner

Herning
Ballerup
Hedensted
Roskilde
Vordingborg
Logo

Vi har fået nyt navn

Før hed vi Center for Familieudvikling.

Nu hedder vi Styrk Familierne.

Vi ønsker nemlig at styrke

familierne i hele landet.

 

Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen

– fordi en håndsrækning til de voksne

er en gave til børn.