Ny NGO vil hjælpe hjælperne - til gavn for samfundets mest sårbare

Tillykke med CuraVita – hvordan har tiden efter lanceringen været?

Den har været fyldt med glæde og spænding. Da vi gik offentligt ud 1. april, fløj begejstrede beskeder rundt om, at ”nu er vi i gang”. Det er virkelig stort at kunne opstarte en ny organisation med en fælles stærk mission om at gøre en reel forskel for rigtig mange i Danmark!

Samtidig har responsen været overvældende. Mange – også mennesker vi ikke kender – skriver til os: ”Det her har vi virkelig manglet.” Vi hører også, at udbrændthed, stress, og manglende hjælp til fagpersoner i hjælperoller er et endnu større problem, end vi har set tidligere. Det bekræfter os i, at CuraVita rammer et vigtigt behov.

Hvorfor er udbrændthed blevet så stor en udfordring?

Sundheds- og omsorgsprofessionelle møder dagligt menneskers smerte, kriser og lidelse. De står med et stort ansvar for andre, skal træffe beslutninger under stort pres, men er også ofte de sidste, der søger hjælp til sig selv. Når man er trænet i at se andres behov og handle hurtigt for at hjælpe, kan man samtidig komme til at tilsidesætte egne helt nødvendige behov. Samtidig oplever flere, at der kan herske det, der ofte er blevet kaldt Tarzan-syndromet; at man tager sig sammen, og tænker ”at det skal jeg bare klare”. Risikoen kan være overbelastning, sygemelding, eller at man helt forlader sit fag.

Vi tror på, at man kan lære både at tage vare på andre og på sig selv samtidig. Det gælder både i professionelle hjælperoller og som pårørende i familier, hvor belastningen kan være stor over lang tid.

Hvordan lærer man det?

Hvis vi tager familierne først, så er der mange, der kender til at have et barn, der har det svært, som man gerne vil være der for, samtidig med at man også gerne vil være der for de andre børn i familien og for ens partner. Det kan resultere i stress og udbrændthed. Her skal man lære at forstå sine egne reaktioner, støtte hinanden som team, og forstå hvad hver især kæmper med og har brug for, for at kunne lade op og stå distancen sammen i det ofte vildsomme og krævende liv.

Det gælder også, når man arbejder i et fag, hvor man har en hjælperolle. Her bliver gode kollegiale relationer afgørende, når man fx har arbejdsvilkår, der kan presse, og man står i daglig kontakt med menneskelig lidelse og smerte. Den gode kontakt med kollegaer kan være bærende, samtidig med at hver især skal lære, hvad der giver energi, hvad der belaster og hvilke mestringsstrategier, der er hjælpsomme, og hvilke der faktisk kører én ned.

Det er en virkelig vanskelig balance mange omsorgs- og sundhedsprofessionelle nok aldrig helt lander i, men hele tiden skal øve sige i at finde. Man skal være indstillet på, at man løbende må justere balancen.

Du sidder selv i en hjælperolle som psykolog. Har du også mærket til empatitræthed eller stress i dit arbejdsliv?

Vi arbejder i CuraVita på forebyggende, rådgivende og behandlende tiltag til lige præcis sådan nogle som os. Og det er, fordi vi kender til det. Nogle har mærket det i relation til deres arbejde eller eget liv, andre har mærket det, hvis der f.eks. har været sygdom i familien, og man både skal kunne yde en særlig omsorg for dem i familien, men også er træt efter arbejdet som psykolog eller psykiater. Så ja, både jeg og mit team kender til dét, som vi ønsker at videregive i undervisning, rådgivning og behandling. For os er ligeværdighed og medmenneskelighed en værdi i CuraVita, som vi ønsker at møde alle med, fordi vi selv kender til at være mennesker i hjælperroller.

Hvornår begyndte idéen om CuraVita at tage form?

Ideen er vokset ikke bare i mig, men i hver enkelt i teamet på forskellig vis. For mig blev det første frø sået ved en konference på Modum Bad (en behandlingsinstitution for psykiske lidelser) i Norge i 2009. Her så jeg, hvordan de med god effekt lykkedes med at hjælpe hjælpere. I Styrk Familierne, hvor jeg har været ansat, indtil vi startede CuraVita, fik vi i min afdeling mange henvendelser fra lærere, læger, psykologer, socialrådgivere, nødhjælpsarbejdere, præster, sygeplejersker og andre sundheds- og omsorgsprofessionelle, som ofte havde brug for ret akut hjælp. Jo flere, vi mødte i behandling, jo mere voksede ønsket om at kunne hjælpe dem, ikke kun når de blev ramt, men også forebyggende, så sygemeldinger og jobskifte ikke spredte sig som ringe i vandet med ventetider til de mest sårbare i samfundet. Så med inspiration fra udlandet, klinisk erfaring fra Styrk Familierne, og indsigt i den spirende forskning på området, voksede visionen for CuraVita frem.

Du og dine kollegaer i CuraVita har alle været en del af Styrk Familierne i mange år. Hvordan har adskillelsen fra Styrk Familierne været for dig?

For lidt mere end et år siden havde jeg en skelsættende samtale med Mattias (direktør i Styrk Familierne) om at selvstændiggøre vores afdeling, for at både CuraVita og Styrk Familierne i højere grad kan nå ud med hver vores skærpede mission og strategi til de målgrupper, vi gerne vil hjælpe. Efterfølgende har hele teamet og den øvrige ledelse i Styrk Familierne bakket op om denne beslutning med stor gensidig respekt, rigtig god dialog og proces. Jeg og mine kollegaer i CuraVita bakker 100 procent op om Styrk Familierne og deres helt væsentlige dagsorden med at styrke forældrerelation, parforhold og børnenes trivsel, samtidig med at vi tror, vi i CuraVita i højere grad kan hjælpe hjælperne gennem et selvstændigt ståsted. Vores to organisationer supplerer hinanden virkelig godt, og vi vil helt sikkert fortsætte det tætte samarbejde ved at henvise til hinanden og ved på forskellig vis arbejde sammen gennem projekter med mere. Vi bliver heldigvis i de samme lokaler som Styrk Familierne lidt endnu, så vores gode kollegaer ser vi stadig hver dag – nu bare som ansatte i hver vores organisation.

I har hidtil udgjort afdelingen ”Individuel og Eksistentiel Terapi” (IE) i Styrk Familierne – hvad sker der med det arbejde, som I lavede i den afdeling, når I nu starter CuraVita?

Vi fortsætter på mange måder dette arbejde, fordi vi stadig vil tilbyde behandling hos psykologer og psykiatere – præcis som i IE. Forskellen er selvfølgelig at vores målgruppe nu er meget mere skærpet.  Det er først og fremmest lærere, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, præster og nødhjælpsarbejdere, som vi henvender os til med CuraVita. Men vi vil også meget mere end behandling, når man først er blevet ramt. Vi vil gerne som en NGO nå ud med forebyggelse og rådgivning, så langt færre bliver ramt og får behov for behandling.

Hvad er det konkret, I tilbyder denne målgruppe af hjælp i CuraVita?

Vores hjælp bliver inddelt i tre niveauer, så vi kan hjælpe flest muligt og tilpasse det graden af udfordringer for den enkelte. På første niveau ønsker vi at nå bredt ud til sundheds- og omsorgsprofessionelle gennem kurser, oplysning og indsigter i den forebyggelse, der skal til for at leve et bæredygtigt arbejdsliv. På niveau to tilbyder vi lettilgængelig, lavtærskel rådgivning, hvor man bl.a. har fokus på den særlige identitet og rolle, der kan ligge i at være hjælper, for bl.a. at forebygge sygemeldinger. På tredje niveau tilbyder vi behandling som f.eks. samtaleterapi, medicin og støtte til familien. Her ligger fokus på det eksistentielle og det relationelle: hvem er jeg i mit job, hvilke valg træffer jeg og hvilke værdier ligger der til grund for det – og hvad gør det ved min familie og mine nære relationer. På dette niveau arbejder vi for at hjælpe dem, der har mistet fodfæstet til at finde styrke, retning og balance igen, så de fortsat kan hjælpe andre.

Der er nok at tage fat på for nuværende lyder det til, men hvor drømmer du om, at CuraVita er om et år fra nu?

Om et år håber jeg, at vi har gode aftaler med to til fire brancheorganisationer bag hjælperne. Aftaler som gør, at deres medarbejdere kan få forebyggende hjælp og forløb på alle tre niveauer hos os. Og så drømmer jeg om, at vi i CuraVita på sigt kan tilbyde vores indsatser til sundheds- og omsorgsprofessionelle på et naturskønt sted, hvor de kan få mulighed for en retræte kombineret med undervisning og evt. behandling, gerne sammen med deres familie.