Jeg håber, det bliver en del af vores faste uddannelsesprogram

Grunden til at jeg ønskede at deltage på kurset ’Viden og redskaber til arbejdet med skilte forældre’ er, at jeg til daglig arbejder i Holdepunkt, Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning for gravide og forældre, hvor jeg tager imod opkald.

Hvad var din baggrund for at tage uddannelsen ”Viden og redskaber til arbejdet med par”?

”Jeg har igennem længere tid argumenteret for, at vi i Novaví skulle kvalificeres bedre til at kunne arbejde med par med uddannelsen ”Viden og redskaber i arbejdet med par”. Jeg har tidligere deltaget på et parkursus (PREP) på Center for Familieudvikling, og her fik jeg en grundviden om parrelationen, som jeg ønskede, at hele gruppen af alkoholbehandlere fik indblik i.

Helt overordnet giver det god mening for os i Novaví at involvere partneren i vores arbejde.

For det første er det ofte partneren, der har skubbet på for et behandlingsforløb. For det andet påvirker et alkoholmisbrug ikke kun den drikkende, men hele familien. Desuden er det vores erfaring, at jo mere partneren bliver en del af forløbet, desto større effekt får behandlingen.

Når partneren opsøger os, sker det ofte med en forventning om, at vi som fagpersoner skal sige, at den anden drikker for meget. Vi oplever igen og igen, at ham eller hende, der har et alkoholmisbrug, bliver gjort til skurken. Her er det vores erfaring, at skurke-rollen kan fremkalde dårlige minder eller forstærke en negativ selvopfattelse hos den drikkende, og vi ser, at det kan blive uheldigt for dynamikken i parforholdet og for selve behandlingen.

Vi møder derfor ofte par, men det er ind imellem svært for os som alkoholbehandlere at håndtere det, der sker i parrelationen og lige vide, hvad vi skal gøre.”

Hvordan har I kunnet bruge uddannelsen ”Viden og redskaber til arbejdet med par”?

”Hos os har vi selvsagt fokus på det, der handler om alkohol. Efter uddannelsen er vi dog blevet bedre til at identificere, at der kan være andet, der udfordrer parforholdet end alkoholmisbruget alene.

Uddannelsen viste, hvordan parforholdet kan blive påvirket af f.eks. vores emotionelle sårbarheder, vores indbyrdes forskelligheder og af ekstern stress. Her skal vi som behandlere kunne skille tingene ad og se, hvor alkoholen står i det samlede billede.

Med uddannelsen i ryggen kan vi bedre identificere, at der ofte er negative mønstre, der går igen i parforholdet. F.eks. at den pårørende bliver opsøgende og måske stiller krav om forandring, mens den drikkende bliver tilbagetrækkende og undvigende. Det er et helt almindeligt mønster af ”krav-tilbagetrækning”, som man ser hos mange par – også par uden alkoholproblemer – men som kan blive forstørret, når der er tale om et misbrug hos den ene, og der står en flaske i vejen.

Når par førhen er landet foran mig, har jeg som behandler ind imellem følt: ’Puha, det her er virkelig konfliktfyldt, og bølgerne går højt.’

Efter vi har taget uddannelsen, har vi som medarbejdergruppe fået kendskab til nogle grundlæggende greb, vi kan bruge i vores parsamtaler. Vi har fået et indblik i, hvordan vi kan sætte konteksten for nye og bedre samtaler.

Som fagpersoner skal vi ikke bare finde skurken, og vi skal ikke nødvendigvis løse alle parrets problemer. Derimod kan vi positionere os bedre og facilitere nogle samtaler, hvor vi giver plads til de forskellige perspektiver og også hjælper par godt videre i deres proces – f.eks. til at bryde nogle negative samspilsmønstre og genskabe kontakten til hinanden. Lykkes det, er det virkelig godt.

For os har uddannelsen indgydet mere mod til at kaste os ud i at have parsamtaler. Vi har fået viden og redskaber, og vi er blevet betrygget i, at vi ikke skal fikse alle problemer, men kan bidrage positivt i processen. Det gør for mig at se, at den enkelte medarbejder i højere grad tør tage skridtet og have samtaler med par. Jeg vil sige, at vi er blevet mere modige.”

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

”Jeg kan klart anbefale uddannelsen! Undervisningen var koblet op på teori og samtidig formidlet ’nede på jorden’, så det var til at forstå, og der blev delt rigtig meget viden undervejs.

Man mærker også, at underviserne brænder for det, de fortæller om, og at dette fagfelt har betydning på så mange planer i vores samfund. Fagstoffet blev hævet op, og der blev givet et systemiske blik på, hvor betydningsfuldt parforholdet er for vores individuelle trivsel, vores børn og vores samfund. Samtidig blev det hevet ned og sat i forhold til ens eget parforhold derhjemme – alt imens det gennemgående fokus var, at vi som fagfolk skal kunne varetage parsamtaler i vores arbejde.

Der var ikke så mange øvelser undervejs i uddannelsen, og det kunne der godt have været mere af. Men når vi kastede os ud i at afprøve øvelserne, var underviserne gode til at opmuntre os. Stillede vi spørgsmål, var de også meget lydhøre, gav relevante svar og anerkendte den ekspertviden, vi selv sidder med på vores område.

Underviserne var i det hele taget meget professionelle. Der var en god vekslen mellem samtaler i grupper og plenumundervisning, hvor underviserne både formidlede brugbar teori og gav mange eksempler fra deres egen praksis og personlige liv. Det gjorde det levende og sjovt. Der var heller ingen, der lavede ’snigeren’ og blev væk. Alle behandlere fra Novaví deltog i det hele.

Jeg håber, at ”Viden og redskaber til arbejdet med par” på sigt bliver en del af vores faste uddannelsesprogram for medarbejdere på Novaví. Det er mit håb, at den tænkning om parrelationen, som vi her er blevet præsenteret for, bliver integreret i vores organisation. Jeg synes, det giver så god mening.

Jeg kunne i det hele taget ønske, at langt flere institutioner og hele den sociale sektor får et større indblik i denne viden. Ikke for at kunne afholde lange parterapeutiske forløb, men fordi man som fagperson ofte har brug for et fundament af viden om parforholdet. Sådan er det i hvert fald for os.”