Børn og forældre i højkonflikte skilsmisser lider. Medarbejdere brænder ud. Og kommuner taber penge.
Selvom det er hårdt trukket op, er det desværre nogle af de konkrete, negative effekter af højkonflikte skilsmisser.
For sagsbehandlere, familiebehandlere og andre kommunale medarbejdere betyder det, at vi skal arbejde på en ny måde i mødet med familier i højkonflikte skilsmisser, hvis vi for alvor skal bryde mistrivslen og skabe den forandring, der er brug for.
Sted: Styrk Familierne, Østergade 5 (Strøget), 1. sal, 1100 København K
Online: Også mulighed for at deltage online, hvis du bor langt fra København
Tidspunkt: Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 9-11
Pris: Gratis
På denne Faglige Formiddag giver vi dig indsigt i, hvordan det påvirker børn at vokse op i et højkonflikt skilsmissemiljø. Både eksperter og kommunale frontløbere deler perspektiver på, hvordan kommuner kan arbejde på nye måder med højkonflikte skilsmisser, som al erfaring viser er et virkelig vanskeligt felt. Derudover kan du se frem til en præsentation af ”Sammen om Børnene – Én familie ad gangen”, som er et nyt behandlingsforløb til højkonflikte skilte familier.
Nicoline Skotte – filminstruktør. I hendes debutfilm, dokumentarfilmen ”En fantastisk familie”, dykker 38-årige Nicoline ned i sit livs store barndomstraume: Forældrenes dramatiske skilsmisse for 27 år siden. Til Faglig Formiddag ser hun tilbage på, hvordan det var at være barn i en højkonflikt skilsmisse, og hvad hun længtes efter dengang. Men også hvad hun ønsker for børn, der i dag vokser op mellem en mor og en far, der ikke kan være i rum med hinanden.
Søren Marcussen – afdelingsleder hos Styrk Familierne og specialist i arbejdet med højkonflikte skilte familier. Til Faglig Formiddag zoomer han ind på det egentlige problem i højkonflikte skilsmisser – selve konflikten – og hvordan vi som behandlere kan fokusere vores arbejde i den retning. Han præsenterer også ”Sammen om Børnene – Én familie ad gangen”, som er udviklet af Styrk Familierne og blandt de første behandlende indsatser til familier i højkonflikte skilsmisser i Danmark.
Louise Lykkegaard – afdelingsleder i Familiehuset på Nørrebro-Bispebjerg under Københavns Kommune, hvor hun har ansvaret for 40 behandleres arbejdsområde. Louise stiller skarpt på de problemer, der ledte til, at Familiehuset på Nørrebro-Bispebjerg søgte opkvalificering i deres arbejde med højkonflikte skilsmisser. Og så deler hun deres første erfaringer med at igangsætte ”Sammen om Børnene – Én familie ad gangen” som et behandlingstilbud til deres borgere.
Eventet er relevant for alle i en kommunal kontekst, der står ansigt til ansigt med familier i højkonflikte skilsmisser – lige fra ledere af familieafdelinger og familiehuse til sagsbehandlere, myndighedspersonale og familiebehandlere.
På denne Faglige Formiddag får du konkrete indsigter i, hvordan du ved hjælp af virksomme metoder og et fokuseret arbejde med forældrekonflikten kan skabe positive forandringer for børn og familier i højkonflikte skilsmisser.
Så tag din leder, din kollega eller hele dit team under armen og kom til Faglig Formiddag hos Styrk Familierne.
Vi glæder os til at se dig!
Kun plads til 50 deltagere i vores lokaler i København – tilmelding er nødvendig. Også ved deltagelse online.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne