Når forældre går fra hinanden, ændrer det noget i barnets liv og hverdag – og nogle børn kan tumle med svære tanker og følelser efter skilsmissen. I en børnegruppe kan dit barn sammen med to psykologer og andre børn, der står i samme situation, få talt om alt det, der fylder i forhold til skilsmissen.
Det er en livsomvæltning, når forældre går fra hinanden, og erfaringen er, at mange børn har rigtig god gavn af at dele oplevelser og følelser med jævnaldrende børn i en lignende situation.
I en børnegruppe tilbyder vi et trygt rum, hvor børn sammen med neutrale voksne og andre børn kan få talt om alt dét, der fylder i forhold til skilsmissen.
Ved at høre andres fortællinger får børnene mulighed for at opdage, at deres reaktioner på skilsmissen er helt normale, og at de ikke er alene om at have det, som de har det. I gruppen bliver børnene igennem øvelser og leg støttet i at sætte ord på egne tanker og følelser og håndtere den nye livssituation, de står i.
Jeg synes, det var rigtig dejligt at snakke med nogen, som forstod en. Det er jo ikke alle ens veninder, der lige ved, hvordan det er at have skilte forældre.”
Som en del af børnegruppeforløbet afholder vi to obligatoriske forældremøder. At deltage i en børnegruppe er en familieindsats, og vi ved, at når forældrene er aktivt involveret, får børnene størst udbytte af at deltage.
Det er Styrk Familierne, der står bag udviklingen af grupper til børn med skilte forældre. Styrk Familierne afholder jævnligt børnegrupper og har desuden uddannet hundredvis af børnegruppeledere, som i dag udbyder børnegrupper på en række skoler og institutioner landet over.
Et børnegruppeforløb giver børn mulighed for:
Det aktuelle børnegruppeforløb er fortrinsvist for børn i alderen 8-10 år.
Afhængig af deltagersammensætningen og en konkret vurdering af barnets behov kan lidt yngre eller lidt ældre børn også visiteres til en plads. I alt består gruppen af ca. 8 børn og 2 børnegruppeledere.
Vores børnegrupper er for børn, der i større eller mindre grad kæmper følelsesmæssigt med effekterne af forældrenes skilsmisse. Det gælder både, hvis I som forældre lige er blevet skilt, eller skilsmissen ligger længere tilbage. Ofte får børn det største udbytte af gruppeforløbet, hvis de har nået at gøre sig nogle erfaringer med livet i en skilt familie.
Vi anbefaler i udgangspunktet, at søskende ikke deltager i samme gruppe. Søskende kan have forskellige oplevelser i samme familie, og for nogle børn kan det være svært at dele vanskelige oplevelser, når de føler, at de skal passe på deres søskende. Det vil dog bero på en konkret vurdering.
Hvis jeres forældresamarbejde er præget af et højt konfliktniveau, eller jeres familieliv er ramt af vold, misbrug og/eller svær grad af psykisk sygdom i hjemmet – er denne børnegruppe ikke det rette tilbud. Styrk Familierne vil i så fald henvise videre til andre instanser.
Børnegruppen er et forløb, som strækker sig over 7 gruppegange.
Gruppegangene afholdes på hverdage fra kl. 14.00 – 15.30.
Et børnegruppeforløb starter med en 30 minutters forsamtale, hvor barnet og begge forældre deltager og taler med børnegruppelederne. Forsamtalen er en hjælp til at afklare, om børnegruppen er den rigtige hjælp for jeres barn.
Som en del af børnegruppeforløbet bliver der holdt to forældremøder – ét ved opstart og ét ved endt gruppeforløb.
Se en liste med datoer for samtlige møder og gruppegange her
Det er en forudsætning og forventning, at barnet som udgangspunkt kan deltage i alle gruppegange, og at begge forældre kan deltage i forsamtalen samt de to forældremøder, som indgår i forløbet.
Ved hver samling serverer vi snacks, frugt og drikkevarer.
Alle vores børnegrupper ledes af psykologer med mange års erfaring i afholdelse af terapi, undervisning og gruppeforløb og med tilknytning til Styrk Familiernes arbejde på skilsmisseområdet.
Alle forsamtaler, forældremøder og gruppegange, finder sted i vores afdeling i København:
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
I hører fra os hurtigst muligt.
Altså man kan jo snakke om nogle ting, som man ikke kan snakke med andre om.”