Par-tjek+ er et unikt koncept, som består af to samtaler med en erfaren terapeut og en personlig par-rapport. Kan med fordel gentages én gang årligt.
Med Par-tjek+ får I en dybere forståelse for jeres specifikke styrker og udfordringer som par. Og I får inspiration og konkret vejledning til vejen videre for jer.
Det sker gennem to fælles samtaler med en terapeut, der er certificeret Par-tjek+-vejleder samt en personlig par-rapport.
Par-tjek+ er udviklet af Styrk Familierne og Aarhus Universitet. Konceptet bygger på forskningsbaseret viden, og undersøgelser dokumenterer, at Par-tjek+ har god effekt på parforholdstilfredsheden.
Forskningen viser, at par kan igangsætte en positiv udvikling i deres parforhold allerede på det tidspunkt, hvor de tager en fælles beslutning om at gøre en indsats for forholdet. Par-tjek+ er et godt sted for par at begynde. Der ligger en del forskning på tilbud til par, der kombinerer et spørgeskema med enten skriftlig eller mundtlig feedback, og resultaterne peger på, at det kan gøre en positiv forskel.”
Find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.
Som regel kan I ret hurtigt komme i gang med et Par-tjek+-forløb. Der er tale om et afgrænset forløb, og derfor kan vi hurtigere tilbyde jer Par-tjek+ end et længerevarende terapeutisk forløb.
Skulle I alligevel opleve, at der går nogle uger, før I får en tid til den første Par-tjek+-samtale, er I velkomne til at ringe til Partelefonen, vores landsdækkende telefonrådgivningslinje. Vores frivillige rådgivere besvarer opkald fire dage om ugen og yder gratis rådgivning til parforholdet.
I det indledende Par-tjek (online spørgeskema) og i den første samtale undersøges jeres parforholds styrker og ressourcer samt jeres bekymringer og udfordringer.
På baggrund af dette vil I ved den anden samtale modtage feedback – både på det positive og bekymrende – og vi vil sammen tale om, hvad I kan gøre for at tage hånd om jeres udfordringer på en god måde.
Ved den anden samtale vil I også modtage en personlig par-rapport (feedbackrapport), som I kan tage med hjem og benytte som et redskab til at arbejde videre med jeres parforhold.
I 2013-2016 gennemførte Aarhus Universitet og Styrk Familierne et forsøg, der afprøvede effekten af Par-tjek+. Målgruppen for forsøget var par med børn under 18 år, og forældrene rapporterede om alt fra “få” til “svære” vanskeligheder i deres forhold.
233 par blev rekrutteret i Aarhus og København. Parrene blev ved lodtrækning fordelt til enten at modtage et årligt Par-tjek eller stå på venteliste.
Resultaterne viste en signifikant positiv effekt på tilfredsheden med forholdet, intimitet og opmærksomhed, når Par-tjek+-gruppen blev sammenlignet med kontrolgruppen. Resultaterne er blevet offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift ’Journal of Consulting and Clinical Psychology’.
Par-tjek+ er udviklet af Styrk Familierne og forskere fra Aarhus Universitet.
Det er udviklet efter inspiration fra det forebyggende koncept The Marriage Checkup, der er udarbejdet af psykolog og professor James Cordova fra Clark University i USA. Et studie fra 2014 viste, at The Marriage Checkup havde positive effekter på en lang række områder, der vedrører trivslen i et parforhold – bl.a. oplevelsen af intimitet, tilfredshed og gensidig accept. Studiet er det hidtil bedst dokumenterede og har konkret undersøgt effekten af at få lavet et årligt eftersyn af sit parforhold. Her peger professor Cordovas resultater også på, at et eftersyn både gavner par, som i forvejen har det godt sammen, og par, der har mange problemer eller generelt er usikre på, om deres forhold skal vare ved.
Par-tjek+ kan med fordel gentages ca. en gang om året. Par-tjek+ er et oplagt redskab for par, der ønsker at passe på parforholdet i tide og over tid.
Terapi og rådgivning finder sted i vores afdelinger i København og Aarhus.
Anmod om Par-tjek+ ved at udfylde formularen her. Med Par-tjek+ kan I sætte gang i en god proces, hvor I får øje på alt det, I lykkes med som par – og hvordan I kan håndtere jeres udfordringer bedre.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Før hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi ønsker nemlig at styrke
familierne i hele landet.
Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen
– fordi en håndsrækning til de voksne
er en gave til børn.