Måske oddsene for sammenbragte familier blev bedre, hvis vi talte mere om deres udfordringer?

To ud af tre par i DR dokumentarserien ”Dig, mig og jalousien” indgår i en sammenbragt familie.
Og selvom det nævnes i præsentationen af både Christine og Danny og af Nanna og Martin, at der var børn på bagsædet, da parforholdet blev indledt, så går programmet ikke for alvor ind i det faktum, at parrene lever i en sammenbragt familie.

Lad det her være sagt til en start:

Kæmpe tak til Danmarks Radio for på landsdækkende tv at åbne for et tabu, vi sjældent tør tale om: Jalousi.

Og en kæmpe, kæmpe tak til de medvirkende i tv-dokumentaren for at stå frem og vise hele Danmark, at det er fuldstændig normalt at opleve vanskeligheder i parforholdet. Hos Styrk Familierne kan vi kun bifalde, at vi får sagt højt, at jalousi er en helt normal og legitim følelse i en parrelation.

Men det ændrer ikke ved, at det var oplagt at bruge sendefladen på at nævne, hvad der kendetegner en sammenbragt familie.

Især når to ud af tre castede par i ”Dig, mig og jalousien” lever i dén familieform.

Allermest kunne det gavne de par, der i dag lever i Danmarks tredjestørste familieform – den sammenbragte familie – og som desværre har mange odds imod sig og ofte ender med at gå fra hinanden. Ikke fordi der er et fravær af kærlighed eller en manglende lyst til at være sammen. Men på grund af de særlige vilkår og udfordringer, der typisk knytter sig til sammenbragte familier.

Skal man nævne bare en klassisk udfordring i den sammenbragte familie, kan man kigge på scenerne i ”Dig, mig og jalousien”, hvor Martins store børn kommer hjem til deres far og bonusmor Nanna.

Nanna oplever, at Martin retter sin opmærksomhed, sit overskud og sine penge mod de store børn og væk fra Nanna og deres to fælles børn, alt imens Nanna jonglerer videre med opdragelse, oprydning, fødselsdagsforberedelser og aftensmad.

Omvendt oplever Martin, at der er fem børn og en kæreste, som har brug for ham, og selvom han gerne vil være der for dem alle, er han ofte nødt til at vælge. Og han vil for intet i verden svigte sine store børn, som lever en tilværelse med to hjem.

Resultatet? Bonusmoren Nanna føler sig overset og udenfor på grund af den opmærksomhed, Martin giver sine store børn – og hun kan føle sig jaloux og ensom.

Og den biologiske far Martin føler ikke, han kan gøre alle tilfredse – og han kan føle sig utilstrækkelig og ked af det.

Fra vores kliniske arbejde hos Styrk Familierne ved vi, at dette er en helt normal udfordring for par i sammenbragte familier – og scenerne kalder på, at det bliver sagt højt.

Med henvisning til den anerkendte amerikanske psykolog Patricia Papernow, som i årtier har studeret sammenbragte familier, kalder vi de to positioner i parrelationen for ”stuck outsider” og ”stuck insider”. Og det er præcis, hvad der sker for Nanna og Martin. Som bonusmor føler Nanna sig udenfor – ”stuck outsider”. Som biologisk far føler Martin sig i klemme – ”stuck insider”.

Hos Styrk Familierne kan vi ikke lade være med at tænke:

Måske oddsene for sammenbragte familier blev bedre, hvis vi som samfund i langt højere grad rettede spotlyset mod denne familiekonstellation? Måske langt flere klarede den på den lange bane, hvis vi gav par i sammenbragte familier et sprog og en håndsrækning, der kunne hjælpe dem?

Der er grundlæggende brug for, at vi får vendt blikket mod forældrerelationen som fundamentet for hele familiens trivsel. Det gælder også par i den sammenbragte familie, hvis relationelle udfordringer i særdeleshed har det med at blive overset.

Med ”Dig, mig og jalousien” tager DR fat på én vigtig problemstilling, men overser en anden. Fra Styrk Familiernes side kan vi bare sige:

Vi glæder os til opfølgeren, som retteligt kunne have titlen ”Dig, mig og vores sammenbragte familie”.

Parrene til den tv-dokumentar er jo stort set allerede castet.