Som ny frivillig får du en firedages uddannelse, som forbereder dig til jobbet som telefonrådgiver på Partelefonen.
Uddannelsen giver dig et solidt indblik i den nyeste forskning og praksisbaserede viden om arbejdet med par, og du bliver klædt godt på til at være rådgiver på Partelefonen.
Uddannelsesforløbet tilbydes gratis til alle nye frivillige på Partelefonen.
Det er obligatorisk at tage uddannelsen, før man kan påbegynde vagter på Partelefonen. Dette af hensyn til den faglige kvalitet i telefonrådgivningen.
Alle undervisere er psykologer og terapeuter med tilknytning til Styrk Familierne og med mange års erfaring i afholdelse af terapi, efteruddannelser og supervision.
Jeg føler mig klar, og jeg har gåpåmod i forhold til opgaven. Jeg har fået uddannelsen, som giver viden og redskaber til arbejdet med par. Og så har der været undervisningsdage med fokus på telefonrådgivningspraksis. Sidste del var meget praksisnær, og det var fedt. For hvad kan man sige, når man som frivillig rådgiver tager telefonen på Partelefonen? Hvilke spørgsmål kan man stille? Hvad er godt at være opmærksom på i samtalerne? Og hvad er forskellen på at være rådgiver og terapeut? Vi har fået en god ramme for, hvad vores arbejde som telefonrådgivere går ud på, og samtidig har vi lov til at finde vores egen vej i det. Det virker ikke så farligt mere, og jeg føler mig klar til min første vagt.”
Du bliver automatisk tilmeldt uddannelse, når du ansættes som frivillig.
Det var super formidling, relevant og praksisnært, føler mig så godt klædt på. Og underviserne var så varme, omsorgsfulde og menneskelige. De fik skabt et virkelig trygt rum med høj faglighed.”
Vil du være frivillig rådgiver på Partelefonen? Skriv til os med det samme, hvor du helt kort fortæller om dig selv, og hvorfor du ønsker at blive en del af Partelefonen. Så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Før hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi ønsker nemlig at styrke
familierne i hele landet.
Vores hjælp går i særlig grad til forældrerelationen
– fordi en håndsrækning til de voksne
er en gave til børn.