Hjælp til familien

Vi er en NGO, som arbejder for at styrke familierne og i særlig grad forholdet mellem forældre.

Forældrerelationen er hele familiens fundament. Derfor giver vi en håndsrækning til de voksne, uanset om man er sammen eller skilt. Hos os finder du psykologfaglig viden, kurser, uddannelser og terapi. Vi sætter også familiepolitikken på samfundets dagsorden, og vi udvikler og udbreder lettilgængelige og evidensbaserede indsatser til forældre i hele landet.

Vi styrker familierne – for samfundets, forældrenes og ikke mindst børnenes skyld.

Webinar til fagpersoner

Få ny faglig viden

Vores webinarer henvender sig til dig som fagperson, der arbejder med familie og parforhold, også når det drejer sig om den sammenbragte familie og den skilte familie.

""
""

af danske forældre siger, at de vil være mere tilbøjelige til at søge professionel hjælp, hvis de ved, at det øger børnenes trivsel

Vi styrker familierne

Vi taler familiens betydning frem i den offentlige samtale. Og vi giver en hjælpende hånd til forældrenes indbyrdes relation. I over 20 år har vi arbejdet for at styrke familierne – for samfundets, forældrenes og ikke mindst børnenes skyld.

I dag har vi lokalafdelinger i København og Aarhus, landsdækkende indsatser til familierne og et tæt samarbejde med kommuner, forskningsmiljøer, politikere og andre NGO’er.

Læs mere om os her

Ny viden om parforhold

Opsigtsvækkende rapport om deres forældre og deres parforhold

En rapport dokumenterer nye indsigter om danske forældre og deres syn på parforholdet og børns trivsel.

Eksperter på vores felt

Der er mange måder at være familie på. Vi tilbyder specialiseret hjælp til parforholdet, den skilte familie og den sammenbragte familie.

Bag vores folkeoplysning, kurser og terapi står et uddannet hold af eksperter med mange års erfaring indenfor vores faglige områder.

Oftest stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.

Vi er en NGO, der arbejder for at styrke familierne via indsatser målrettet forældrerelationen.

Vi er specialiseret indenfor parforhold, skilte familier og sammenbragte familier, som er de tre største familieformer i Danmark. Hertil har vi højtspecialiseret hjælp til forældre, der er ramt af psykiske, eksistentielle og andre udfordringer i livet, eller som har børn eller en partner, der er ramt.

Vi bruger vores psykologfaglige stemme til at styrke samtalen om familiens betydning i den politiske og offentlige debat. Og vi giver en håndsrækning til forældrerelationen uanset familiens form – for samfundets, forældrenes og ikke mindst børnenes skyld.

 

Vi er sat i verden for at give en håndsrækning til de voksne, og vores hjælp er særligt henvendt til par med børn, skilte forældre og par i sammenbragte familier.

Vi arbejder for at styrke de voksnes indbyrdes forhold til gavn for børnenes og hele familiens trivsel – uanset om man lever sammen eller er skilt.

Nogle af vores tilbud er landsdækkende – som den gratis telefonrådgivningslinje til par, Partelefonen.

Andre indsatser er fortrinsvist kommunalt forankrede, herunder indsatsen Vores Parforhold.

Vores kurser og efteruddannelser samt terapi og rådgivning afholdes som udgangspunkt i København eller Aarhus, hvor vi har to afdelinger.

Vi arbejder for at give adgang til hjælp og inspiration, som er lettilgængelig – og enten gratis eller prismæssigt overkommelig.

Det gælder bl.a. vores gratis telefonrådgivningslinje til par, Partelefonen, ligesom du altid kan orientere dig i vores webinarer, videoer og podcasts, som du finder under Viden. 

Fra 2026 bliver alle Styrk Familiernes kurser for privatpersoner gratis.

Disse gratis tilbud muliggøres af fondsstøtte.

Vores priser på terapi og rådgivning følger de gængse takster for psykologsamtaler.

Som NGO arbejder vi for at styrke familierne – og det gør vi på flere niveauer. Herunder ved at give adgang til terapi og rådgivning i vores afdelinger i København og Aarhus.

På grund af stor efterspørgsel kan der indimellem være ventetid, før I kan opstarte i et forløb. Heldigvis er der mange andre dygtige psykologer og terapeuter rundt om i landet, hvor man hurtigt kan få hjælp.

Vi henviser ikke til bestemte psykologer og terapeuter. Dog kan vi anbefale at søge emotionsfokuseret parterapi (EFT) og integrativ adfærdsterapi for par (IBCT), som er evidensbaserede terapeutiske metoder, der har vist rigtig god effekt på trivslen i forholdet, hvad end det er relationen til ens partner eller ekspartner.

Indgår jeres bopælskommune i indsatsen Vores Parforhold, kan I potentielt få adgang til gratis parterapi hos en kommunal terapeut alt efter jeres behov.

 

Helt centralt i Styrk Familiernes arbejde står vores efteruddannelser til fagpersoner, som er beskæftiget på familieområdet.

På vores efteruddannelser får du som fagperson viden og redskaber til dit arbejde med par, skilte forældre eller familier. Undervisningen finder sted hos Styrk Familierne i København og Aarhus.

Derudover kan kommuner og organisationer finde opkvalificering og særlige indsatser på par-, skilsmisse- og familieområdet. Vi står f.eks. bag indsatsen Vores Parforhold, ligesom vi tilbyder opkvalificering i arbejdet med højkonflikte skilsmisser og psykologfaglig hjælp på udstationeringsområdet.

Find de forskellige tilbud under Fagpersoner.

Vores fokus er at styrke børns trivsel gennem hjælp til forældrene. Af samme grund har vi ikke mange tilbud specifikt til børn.

Igennem årene har vi dog uddannet mange hundrede børnegruppeledere, som i dag står for børnegrupper på en række skoler landet over. Børnegrupperne er for børn, der kæmper følelsesmæssigt efter forældrenes skilsmisse, og som har brug for et støttende fællesskab i den proces.

Har I brug for anden hjælp til jeres børn, kan der være behov for at kigge i retning af kommunale tilbud eller søge hjælp hos andre relevante NGO’er.

Det gavner mange familier at få hjælp til børnene parallelt med, at I som forældre arbejder med jeres indbyrdes relation. Med den sidste del kan vi hjælpe jer – uanset om I er skilt eller lever sammen.

Styrk Familierne blev etableret som NGO i 2004 – dengang under navnet Center for Familieudvikling. Det er således én og samme organisation, som dog har skiftet navn undervejs.

I over 20 år har vi arbejdet for at styrke trygheden og trivslen i familien. Førhen var vi mest af alt et center til gavn for dem, der boede tættest på vores afdelinger i København og Aarhus. I dag er ambitionen at styrke familierne i hele Danmark og skabe en ny national dagsorden, hvor familien bliver anset for et centralt omdrejningspunkt for velfærd og trivsel.

For at tydeliggøre den opgave, vi er sat i verden for, skiftede vi navn til Styrk Familierne. Timingen for navneskiftet var FN’s Familiedag d. 15. maj 2025.

Gratis og anonym rådgivning

Ring til Partelefonen

Vi holder lukket pga. vinterferie (uge 7). Vi er tilbage igen mandag d. 16. januar, kl. 15.

Lukket

Vi skal ændre den måde, vi taler om og politisk prioriterer familien. Igennem årtier har familiepolitikken i Danmark været spredt ud over en række områder uden fælles retning. Det er på høje tid at samle trådene og handle. Ikke mindst ved at tilbyde en stærk psykologfaglig stemme i den nationale samtale om parforhold, forældrerelation og familietrivsel. Og mere specifikt skal vi vende blikket imod det, vi alt for ofte glemmer i en tid præget af individualisering: Relationen mellem forældre som fundamentet for hele familiens trivsel.”

- Mattias Stølen Due, Direktør for Styrk Familierne